Avlsprogram
Avlen af islandske heste har været i en rivende og stærk udvikling siden dannelsen af Dansk Islandshesteforening i 1968. Dengang var der 39 registrerede islandske heste i Danmark. I dag er der omkring 40.000 islandske heste i landet.
Avlsarbejdet er fastlagt i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.
FEIF fastlægger retningslinjer for kåringer og afkomsvurderinger af islandske heste.
Det internationale samarbejde muliggør avlsværdiberegninger på tværs af landegrænserne og skaber dermed rammerne for en langt større avlsfremgang, end det ville være muligt på nationalt niveau.
I Danmark registrerer vi de islandske heste og kåringsresultater direkte i den internationale database WorldFengur.
Her findes oplysninger om hestenes fødselsdato, oprindelse, avlsbedømmelser, afkom og avlsværdiberegninger. Som medlem af Dansk Islandshesteforening har du gratis adgang til WorldFengur.com.
De danske retningsliner for avlsarbejdet og registrering af islandske heste er formuleret i stambogsreglementet.
Af stambogsreglementet fremgår det, at der kun kan oprettes stambog på afkom af renracede islandske heste. Stambogsreglementet er udarbejdet af Avlskomitéen under Dansk Islandshesteforening, og det er stemt igennem på generalforsamlingen.
Alle ændringer til Stambogsreglementet skal vedtages på generalforsamlingen i Dansk Islandshesteforening. Foreningen ajourfører løbende hingstelisten, hvor alle hingste med bedækningstilladelse er registreret.
Hvis man som hoppeejer er i tvivl om, hvorvidt en hingst har bedækningstilladelse eller ej, kan man gå på hingstelisten eller kontakte foreningen eller Stambogskontoret.
Avlskomitéen arrangerer hvert år en række avlskåringer for islandske heste.
Kåringerne afholdes på skift på foreningens baner i Herning og på andre lokationer på Sjælland.
En kåring omfatter en måling, en bygningsbedømmelse og en ridebedømmelse. Der gives karakterer på en skala fra 5 – 10, med halve point, hvor 10 er det højst opnåelige.
5 svarer til at gangarten ikke er vist. En 4-gænger, som ikke viser pas, vil altså få 5 for pas fordi den ikke har vist gangarten.
På baggrund af de opnåede kåringsresultater beregnes der hvert år et avlsværdital for den enkelte hest. Avlsværditallet omfatter ikke blot hestens egne kåringsresultater, men også kåringsresultater fra hestens afkom, dens forældre og søskende mv.
Avlsværditallet udtrykker hestens forventede indflydelse i avlen.
100 er gennemsnit for hele populationen af islandske heste. Heste med avlsværdital over 100 forventes at skabe avlsfremgang for den pågældende egenskab.
FEIF anbefaler, at man ikke anvender individer i avlen med et avlsværdital – også kaldet BLUP – under gennemsnittet (100).