Information om CEM

(Contagious = Smitsom; Equin = Heste; Metritis = Livmoderbetændelse)

CEM-udbruddet blandt islandske heste i DK i 2020

I perioden fra den 26. juni til slutningen af august testede Statens Serum Institut (SSI) 740 prøver fra 272 heste. Bakterien, der forårsager hestekønssygdommen CEM, blev påvist i prøver fra 14 hingste og 92 hopper.

Alle positive hingste og næsten alle hopper er blevet behandlet og fulgt op med negative kontroltest. Der er dog stadig enkelte hopper, der ikke er testet negative.

CEM forårsages af bakterie

CEM er en smitsom livmoderbetændelse hos heste. Sygdommen forårsages af bakterien Taylorella equigenitalis. Bakterien overføres primært ved bedækning, men overførsel kan også ske ved insemination og indirekte kontakt eksempelvis via instrumenter og redskaber.

Symptomer på CEM

Hos hopper kan infektionen manifestere sig som en klinisk smitsom livmoderbetændelse med store mængder væske i livmoderen og eventuelt flåd fra kønslæberne fra 10-14 dage efter smitte.

Hos andre hopper vil det eneste symptom være, at de ikke bliver drægtige.

Det er også beskrevet, at hopper, der er kroniske bærere af bakterien, kan blive drægtige. Der vil være risiko for, at disse udvikler en infektion i moderkagen og aborterer deres føl.

Det er også beskrevet, at de kan opretholde drægtigheden til termin med risiko for, at føllet er inficeret. Smittede hingste har ingen symptomer. De vil typisk være kroniske bærere af bakterien på penis og forhud.

Det generelle hovedtræk ved udbruddet denne sommer var dog, at inficerede hopper havde uspecifikke symptomer eller slet ingen symptomer.

Dyr sygdom for avleren

Den meget lave drægtighedsprocent, manglende indtægter fra bedækninger og udgifter til prøvetagning og behandling gør at denne lidelse er særdeles omkostningstung for hesteindustrien.

Således kan en behandling af et enkelt dyr sagtens nå op på over 10.000 kr.

Bakterien kan være vanskelig at eliminere trods korrekt behandling, og flere heste vil skulle behandles af flere omgange, før de kan testes negative for CEM.

Nogle kilder angiver endda, at hopper kan være meget vanskelige at rense for CEM, og at man først bør betragte dem som CEM-negative efter tre negative CEM -tests, taget i tre på hinanden følgende brunster.

Målet er at holde CEM ude af hestebestanden

Ud fra ovenstående bør det være klart, at det er vigtigt at få denne bakterie og den lidelse, som den forårsager, elimineret fra bestanden af islandske heste i Danmark. På sigt er ønsket at holde den helt ude af vores hestebestand.

Tyskland, som vi har en del udveksling med, kender problemstillingen og har hvert år CEM udbrud/tilfælde. Det er dog meget vigtigt at viderebringe, at oprindelsen til udbruddet i DK i 2020 er ukendt.

Smittekilder og smitteveje for CEM-bakterien

1. Hingstene bedækker/inseminerer ofte adskillige hopper og er på den måde smittespredere. De er desuden symptomfri. To faktorer, der betinger, at de er en af nøglerne til at stoppe smittespredningen.

2. Hopperne er ligeledes vigtige, da én inficeret hoppe, der bliver bedækket, er kilden til, at alle andre hopper, som bedækkes/insemineres af samme hingst, bliver udsat for smitte.

3. Indirekte smitte sker blandt andet via instrumenter og lignende. Men det kræver, at der er smittede dyr i populationen. Da en del dyr ikke udviser symptomer, kan det være svært at vide, om man har et smittet dyr.

Derfor anbefales det, at alle hopper, der skal avles på, testes for CEM.

Laboratorietest og metoder

I sommeren 2020 var der diskussion om de forskellige prøvetagnings- og påvisningsmetoder.

Helt grundlæggende er der to forskellige metoder:

• PCR
  • Ved denne metode påvises bakteriens DNA ved en særlig teknik – PCR-teknik. Den er følsom og hurtig og er den anbefalede standardmetode til verificering af bakteriens tilstedeværelse.

• Dyrkning
  • Ved denne metode tages prøverne fra dyrene med kulsvaber, som så sendes til et laboratorie for dyrkning på forskellige vækstmedier. Hvis bakterien kan findes på mediet efter nogen tids dyrkning, så er prøven positiv. Denne påvisningsmetode er tidkrævende og afhængig af at prøven ankommer SSI indenfor 48 timer.
  • Dyrkning anvendes, når der skal laves smitteopsporing og/eller resistensundersøgelse for at klarlægge, hvilken antibiotika, der kan vælges til behandlingen.

Slideshow med infografik og fotos

Se eller gense det slideshow som Lektor, Dyrlæge, PhD Mette Christoffersen, Københavns Universitet, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Veterinær Reproduktion og Obstetrik gennemgik på DIs avlermøde d. 11.marts 2021. Dokumentet finder du nederst på siden.

Dokumenter og filer