Bæredygtighed og biodiversitet

Hesteejere er foran på point, når det kommer til at skabe en rigere natur.

I kraft af vores græssende heste sidder vi på en ressource af små ”grønne øer” i landskabet. Tilsammen udgør øerne et betragteligt areal.

Derfor er heste er med til at styrke biodiversiteten i Danmark.

Det kribler og krabler i fugtige hestepærer

Den friske hestepære tilbyder fugt, varme og næring til biller, sommerfugle, fluer og svampe. Over 200 forskellige arter i Danmark lever helt eller delvist i møg fra heste, kvæg og andre græsædere.

De svampe, insekter og mikroorganismer, der lever i og af hestepærer, bidrager til vigtige processer i økosystemet og indgår i naturens fødekæder. I hestepærer lever altså smådyr, der er føde for fugle, pattedyr og padder.

Afgræsning skaber plads til mange dyrearter

På græsmarker med mange heste og hestepærer, ser man ofte mange fugle. Fx stære, svaler, krager, skader, musvåger, tårnfalke og ugler. Grævling og spidsmus jager også gerne på hestefolde.

Når heste afgræsser skaber de levesteder for dyr, der har stedet som biotop fx agerhøns, viber, lærker og mange urter. Biotoper er små afgrænsede økosystemer, hvor ydre vilkår som fx jordbundforhold definerer, hvilke plante-, svampe- og dyrearter, der trives dér.

Blomster, insekter og græsningstryk

Et højt græsningstryk er med til at øge biodiversiteten. Når vores heste græsser på naturarealer, forhindrer de dem i at gro til, og så bliver der lys og plads til blomster. uden blomster, ingen næring til insekter og uden insekter, ingen fugle, krybdyr, padder og andre dyr, der lever direkte eller indirekte af insekterne. Og sådan går alting i ring. Blomster og insekter spiller en vigtig rolle i fødekæden. Uden dem kan arter længere oppe i fødekæden ikke eksistere.

Når heste flyttes fra fold til fold ændres græsningstrykket. Et lavt græsningstryk fremmer blomsterrigdom. Det er godt for de for vilde bier, sommerfugle og andre bestøvende insekterer i tilbagegang i den danske natur, og det skyldes blandt andet, at de mangler føde i form af nektar og pollen fra blomster samt levesteder.

Mere naturnært hestehold i landområder skaber biodiversitet

Arealer med vedvarende græs til afgræsning og høslæt beskytter grundvandet og binder CO2.
Folde til 200.000 heste i Danmark (af forskellige hesteracer) udgør et areal på størrelse med Samsø – tilsvarende det areal, der dyrkes raps på.

Idéer til et vildere hestehold

Dansk Islandshesteforening har udgivet en folder, om hvordan hesteejere kan skabe bedre plads til naturen. – Find den nederst på siden.

Rådene er specifikt henvendt til hesteejere, og de er nemme at gå til:

• Vand er betingelsen for alt liv. Et fuglebad er godt, lukkede dræn, en fugtig eng og en genskabt sø er bedre.
• Lad vilde planter gro langs folde, markveje og læhegn. Drop rabatklipperen.
• Afpas høslæt og græsningstryk, så vilde blomster når at kaste frø, og levesteder for mus bevares.
• Fjern invasive arter og planter der er giftige for heste, inden de kaster frø for at undgå at bruge gift eller lægge folden om.
• Brug plante- og insektgifte, ormekure osv. med omtanke.
• Skab levesteder til insekter, pindsvin, padder og fugle: Læg sten- og grenbunker i landskabet (men væk fra bygninger for at undgå rotter).
• Bevar træstubbe, stammer og døde træer.
• Klip stier i høj, tæt bevoksning, hvor du kan gå og ride. Ræve, hjorte, harer og agerhøns vil også elske stierne.
• Skab forbindelser/ korridorer mellem biotoper.
• Så vilde blomster og plant insektvenlige buske. Det er næsten umuligt at få noget til at gro i etableret græs. Prøv hvor hestene har skabt huller, eller fjern græstørven.
• Plant skyggetræer, læg træstammer og lad hyld, pil og tjørn vokse op. Folden bliver spændende for dine heste og attraktiv for insekter og fugle.

Læs TÖLT-artikel: REPORTAGE: På med gummistøvlen! – TÖLT tager på biodiversitetstjek i hesteland

Læs TÖLT-artikel: Her skaber hestehold og kreative påfund en rigere natur

Kilder: SEGES og Dansk Islandshesteforenings naturkomité.

Dokumenter og filer