Hvad er tølt og pas?

Hvad er tølt og pas?

Tølt og pas: Den islandske hests særlige kendetegn

De fleste pony- og storhesteracer har tre gangarter: skridt, trav og galop.

Mange islandske heste har anlæg for fem gangarter: skridt, trav, tølt, galop og pas, men ikke alle behersker alle fem. Nogle behersker kun fire af dem.

Gangarten tølt er genetisk betinget og racens unikke kendetegn. Tølt er ofte grunden til, at valget af ridehest falder på en islænder. Du sidder næsten helt stille, når hesten tølter.

Her bumper du ikke op og ned i sadlen som i trav.

Tølt bruges som komfortabel og blød ”rejsegangart” på rideturen. Det er også en disciplin i islandshestesport, hvor forskellige tølt- og gangartsklasser henvender sig til et bredt niveau af heste og ryttere – fra letøvede til professionelle.

En-to-tre-fire-en-to-tre-fire

Teknisk set er tölt en firtaktet gangart.

Hesten flytter sine ben i samme rækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. 

Der er altid et eller to ben i jorden, så bevægelserne har intet svævemoment. Det gør tølt utrolig behagelig for rytteren.

Tegninger: Pétur Behrens/Annekatrine Kirketerp-Møller

Hvad er god tølt?

Den veltrænede ridehest kan tølte taktrent i flere tempi: Arbejdstølt, middeltempo og frit tempo.

I arbejdstempo, som er lidt hurtigere end skridt, er hesten mest samlet.

Med stigende tempo strækker den kroppen, øger skridtlængden og griber mere fremad. Frit tempo kan gå lige så hurtigt som galop. Firtakten er fast uanset temposkift.

Hestens nakke er let bøjet. Halsen er rejst og smidig. Bagpart og hesteryg vugger med i bevægelsen, mens fronten løfter sig med skulderfrihed, elasticitet og højt knæløft.

Hest og rytter er i harmoni og går i ét. Rytteren har fornemmelsen af at ”ride op ad bakke” på den selvbærende og rejste hest, der udstråler stolthed, lethed, entusiasme og samarbejdsvilje.

Flyvende pas: en-to-en-to-en-to-en-to

Pas er en totaktet gangart.

Hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt. Der er en lang svævefase, inden næste par ben rammer jorden. Derfor kaldes gangarten for flyvende pas.

Tegninger: Pétur Behrens/Annekatrine Kirketerp-Møller

Pas kan rides i flere tempi. Det er dog kun udgaven i højt tempo, der er attraktiv. Langsom pas kaldes for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i kroppen og mindre behagelig at sidde på.

Flyvende pas vises i femgangskonkurrencer og til avlskåringer.

Idealet: En hurtig, taktsikker, meget kraftfuld og velrejst hest, som udstråler stor løbeglæde.

Firgænger eller femgænger?

Er din hest firgænger eller femgænger? Det spørgsmål møder du ofte i islandshesteverdenen.

Ud over grundgangarterne skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for tølt og pas.

Gangartsanlægget er genetisk betinget. Talentet for de to ekstra måder at bevæge sig på, varierer fra hest til hest. Nogle islandske heste foretrækker trav og skal lære at tølte under rytter. Andre vil helst gå tølt eller pas.

Heste, som kan rides i tølt, men ikke i pas, kaldes firgængere, mens heste, som kan rides i både pas og tølt, kaldes for femgængere. Både firgængere og femgængere skal som regel uddannes til at skifte mellem gangarterne på rytterens signal og holde takt og bæring i forskellige tempi.

Netop dette gør ridningen og træningen sjov og udfordrende.

Læs mere om komitéerne