Giftige planter
Heste kan blive forgiftede, fordi de æder giftige planter på marken eller i grovfoderet. Under normale omstændigheder vil heste gå udenom giftige planter, for de smager ikke godt.
Det er en god ide at gennemgå folden og arealet omkring folden jævnligt med henblik på at fjerne uønskede planter m.m. På den måde mindskes spredningen af de uønskede planter og risikoen for, at hestene kommer til at indtage dem.
Hvis hesten alligevel æder planter, den normalt vil undgå, kan det være fordi, der ikke er nok græs tilgængeligt. Derfor æder hesten planterne af sult. Det kan også ske, at de giftige planter er blevet presset ind i hø eller wrapballen, så hesten ikke kan undgå at æde dem.
Her har vi beskrevet planterne ganske kort og indsat links så man kan se et billede af planten og læse mere om deres egenskaber og udbredelse.
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som ved tørring omdannes til anemonin. Dette stof er ikke giftigt, hvorfor ranunkel i hø ikke er giftigt. Derimod er protoanemonin stabilt i en pH mellem 4,8-8, hvilket betyder, at ranunkel fortsat kan være giftig i wrap. Indholdet af protoanemonin varierer mellem forskellige arter og modningsstadier. Blomstrende planter har det højeste indhold.
Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizidinalkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrolderivater. Planten bevarer sin giftighed, selvom den tørres eller ensileres. Heste er meget følsomme over for dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger, hvis de indtager brandbæger.
Kærpadderokken ligner et lille juletræ. Den vokser på fugtige arealer, og har man mange, er det tegn på, at marken mangler kalk. Planten indeholder enzymet thiaminase, der nedbryder B1-vitamin.
Skarntyden blomstrer i juni-juli med store hvide blomster. Den kan forveksles med vild kørvel, der ikke er spor giftig. Skarntyde indeholder giftstofferne coniine, gammel coniceine og N-methylconiine, hvor coniine er det vigtigste. Coniine virker lammende og findes i alle dele af planten. Skarntyde er giftig for alle dyrearter, selv i små koncentrationer. Fugtigt hø vil kunne beholde giftvirkningen.
Taks er utrolig giftig for heste. Selv indtagelse af en meget lille mængde taks, kan have fatale konsekvenser for hesten. Symptomer på forgiftning med taks viser sig som kolik, forsøg på opkast, diarré, ukoordinerede bevægelser, nedsat hjerterytme og tab af bevidsthed.
Frø fra ahorntræet er giftige for heste. Pas på ahorntræer i nærheden af din fold, for de små frø kan spredes med vinden, selvom ahorntræet står flere meter fra din fold. Selv ved en lille mængde ahornfrø kan hesten blive meget syg.
Egetræer indeholder gallotanniner i barken, bladene og i dens agern. Egetræer mest giftige i foråret, når bladene og blomsterne åbnes/spirer. Efterhånden som bladene modnes, aftager giftigheden. På samme måde er de grønne agern mere giftige end de modne mørke. Giftstoffet påvirker primært mavetarmkanalen og nyrerne.
Dette vil typisk ikke være en plante, heste æder i frisk form, da den smager dårligt. I tørret form smager den dog mindre dårligt. Heste kan derfor æde den iblandet hø. Planten er meget giftig for heste.
Den genkendelige gule plante indeholder en række giftige quinolizidin alkaloider, som kan medføre symptomer som savlen, nedsat ædelyst, muskelsitren, inkoordination og kolik. Typisk æder hestene dem ikke, men er der ikke andet på folden, kan de godt finde på det.
De giftige stoffer findes primært i de nye skud, i bladene og i frøene. Symptomer på forgiftning er typisk kolik. Herudover ses muskelsitren og generel svækkelse.
Vi kender planten som hæk. Den indeholder blandt andet saponiner, hjerteglycosider og protoanemonin. Afklippede hækdele bør derfor ikke udfodres til heste. Symptomer på forgiftning kan være savlen, kolik, diarré og nedstemthed.
Heste æder den typisk ikke, men et meget lille indtag på 0,2% af kropsvægten kan medføre alvorlig forgiftning.
Vild pastinak er en skærmplante med gule blomster i familie med bjørneklo og indeholder giftstoffet furanokumarin.
Vild pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår.