Hvor kommer den islandske hest fra?

Den islandske hest er værdsat og udviklet som ride- og pakhest gennem mere end 1000 år.

I 900-tallet drog vikinger og fredløse fra Norge og de britiske øer. De sejlede i åbne træskibe mod et nyt liv på Island. På den flere dage lange rejse over åbent hav medbragte man stærke heste, som kunne bære både mænd og gods.

Fra de individer nedstammer de islandske heste, som vi rider på i dag.

Den lille, robuste hestetype er de sidste 60-70 år målrettet avlet højere med længere hals og længere ben. I dag er den blevet en moderne og særdeles populær sports- og fritidshest for omkring hver 8. rytter i Danmark.

Naturkatastrofer, kulde og fødeknaphed

Gennem omkring tusind år overkom hestene, der stort set var isoleret på Island, ekstremt klima, udmattende arbejdsopgaver og altødelæggende naturkatastrofer.

Sidst i 1700-tallet udslettede giftige gasser fra et af historiens største vulkanudbrud ¾ af hestebestanden på øen. Alle nulevende islandske heste nedstammer fra de ca. 8000 individer, som overlevede katastrofen dengang.

Først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at anlægge veje på den store ø. Indtil da var hesten uundværlig som transportdyr for alle grupper af befolkningen.

Sikker på benene – dagsrejser i tølt

Opvæksten, livet i den barske natur og perioder med mangel på føde formede hestene til at være små, hårdføre, nøjsomme og særdeles sikre på benene.

Og islændingenes krav til et alsidigt dyr, der kunne fragte mennesker og gods over lange afstande i det uvejsomme terræn skabte en pålidelig ridehest.

En hest, der var sikker på benene og behagelig at sidde på – også på en hel dagsrejse over rullende lavasten, gennem brusende floder og op og ned ad stejle fjelde.

Gangarten tølt var et stort plus hos transportdyrene. Den gjorde turene på hesteryg meget mere komfortable for rytterne, og derfor er den bevaret i Island.

I resten af Europa blev tølt udfaset.

Her havde man brug for travende og større dyr som træk-, køre- og krigsheste.

Isoleret fra andre hesteracer

For at undgå at få sygdomme ind i bestanden, lukkede Island i 1882 af for import af heste.

Siden har avlsarbejdet i Island og resten af verden haft fokus på at holde racen ren, bevare og udvikle nordens oprindelige fuldblod som en fantastisk, behagelig og alsidig ridehest.