Klage- og ordensudvalget

Klage- og ordensudvalget

I Dansk Islandshesteforenings Klage- og ordensudvalg sidder:

Maria Ammitzbøll (Formand)
Søren Erik Pedersen
Susanne Fibiger
Suppleant: Vakant. 

Kontakt til udvalget kan ske på denne mail: klageudvalg@islandshest.dk

Forhistorie

I årenes løb har der været behandlet en del klagesager i DI’s administration og politiske system, men uden at have en egentlig retningslinje for klagebehandlingen. De skiftende komiteer og bestyrelser har behandlet klagerne forskelligt – selvom kravene har været de samme, nemlig med “lige ret for alle” og objektivt i forhold til foreningens love og regler. Der har været et stort behov for at få nogle klare og utvetydige retningslinjer om klageadgang – og behandling for både klager og indklagedes side.

Stiftelse af Klage- og ordensudvalget

I forbindelse med en større ændring af foreningens vedtægt ved generalforsamlingen 21. november 2015 blev der for første gang nedsat et Klage- og ordensudvalg, og der er således nu nedsat et selvstændigt og uafhængigt udvalg til at behandle klagesagerne.

Sager som kan behandles

Udvalget behandler sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af DI’s love, regler, reglementer mv. Det betyder fx at almindeligt brok ikke behandles, og det gør fx heller ikke klager over karaktergivning ved en bedømmelse i avl eller sport.

Lovgrundlaget for udvalgets arbejde er DI’s vedtægter §15

§15 KLAGE- og ORDENSUDVALGET

Stk. 1
Til at behandle sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af Dansk Islandshesteforenings love, regler, reglementer m.v. nedsættes et klage- og ordensudvalg (”Klage- og ordensudvalget”).

Stk. 2
Klage- og ordensudvalget består af 3 – 5 medlemmer, hvortil kommer en suppleant.  Disse vælges på den ordinære generalforsamling, medlemmerne for 3 år ad gangen og suppleanten for et år ad gangen.  Genvalg kan finde sted.  I en sag, der vedrører avlsmæssige forhold, kan formanden for Klage- og ordensudvalget bestemme, at der skal udpeges et eller to ad hoc medlemmer af Klage- og ordensudvalget til at deltage i behandlingen af den aktuelle sag.  Et ad hoc medlem udpeges af bestyrelsen efter samråd med formanden for Klage- og ordensudvalget.

Stk. 3
Mindst et medlem af Klage- og ordensudvalget bør have juridisk uddannelse.  Et medlem eller en suppleant i Klage- og ordensudvalget kan ikke samtidig være medlem af andre organer i Dansk Islandshesteforening.  Ingen kan deltage i behandlingen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 4
Klage- og ordensudvalget skal udføre sine opgaver i henhold til et reglement, der vedtages af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling. I reglementet kan henlægges andre sager til behandling i Klage- og ordensudvalget end de i stk. 1 ovenfor nævnte.

Stk. 5
For at Klage- og ordensudvalget kan træffe afgørelse i en sag kræves, at mindst 3 af Klage- og ordensudvalgets medlemmer har deltaget i sagens behandling, heraf så vidt muligt et medlem med juridisk uddannelse og, i en sag, der vedrører avlsmæssige forhold, det eller de udpegede ad hoc medlemmer.  Afgørelse træffes med simpelt flertal blandt de i sagen deltagende medlemmer.

Dokumenter og filer

Download fil
pdf359KB

DI KOU forretningsorden klageudvalget 10.01.2016

Download fil
pdf199KB

DI reglement ordensudvalget 21.11.2015

Download fil
pdf116KB

KOU regeloversigt mv (opdateret) 24.07.2018

Læs mere om komitéerne