Hestevelfærd klubkursus
Klubkurserne omhandler den nyeste viden om hestevelfærd, der tages udgangspunkt i den såkaldte femdomænemodel og ud fra denne model lægges op til debat om, hvordan vores heste kan trives absolut bedst muligt.
Hver klub tilbydes ét gratis kursus med en DI-instruktør til at forestå kurset.
Kurset er først og fremmest til klubbens medlemmer, men da vi gerne ser hestevelfærd optimeret for alle islandske heste, er det udmærket at række ud og invitere andre islandshesteryttere, som endnu ikke er medlemmer af klubben eller DI.
Underviserne på klubkurserne er uddannede instruktører (fra Level 1 til 3), som har fået særlig efteruddannelse i hestevelfærd. Et kursus tager omkring 3 timer inkl. tid til spørgsmål, debat, kaffe osv.
Hver klub kan få en kursusaften af DI, dog opfordrer vi til, at man spørger naboklubben/-klubberne, om det er en mulighed at gå sammen om en fælles kursusaften. Det kan gøre, at man hurtigere kan få besøg, samtidig med at det kan give en bredere debat på selve kursusaftenen.
Nogle klubber har allerede besluttet at gå sammen med en eller flere andre klubber, mens andre ikke har den mulighed.
Hver enkelt klub står for at arrangere aftenen, dvs. aftale et tidspunkt med instruktøren samt finde et egnet teorilokale med projektor og plads nok til det antal deltagere, der forventes at melde til. Den enkelte klub står også selv for annoncering/tilmelding og forplejning, mens DI dækker underviserens hyre og udgifter til kørsel. Vi anbefaler, at man anvender Sporti til tilmeldingerne.
DI forsyner klubben med materiale, der kan anvendes til annonceringen. Se herunder.
Efter DI´s klubkursus i hestevelfærd kan man som klub selv arrangere flere temaaftener eller klubdage i hestevelfærdens tegn. Regn med at blive inspireret