Medlemsdemokratiet i FEIF
FEIF´s regler består af FEIF´s vedtægter, der regulerer forholdet mellem medlemslandene (FEIF´s grundlov) og FEIF’s Rules and Regulations – reglerne for kåringer og stævner m.m.
Alle ændringer sker gennem en demokratisk proces, der foregår som forberedelse til og på FEIF´s årlige konference, der afholdes i februar måned, hvor der afholdes generalforsamling i FEIF (Delegates Assembly) og møder i de enkelte komiteer.
Vedtægter og Rules and Regulations vedtages på generalforsamlingen, hvor der også sker valg til FEIF´s bestyrelse.
Rules and Regulations forberedes og behandles i hver af FEIF´s kommiteer – Breeding, Sport, Education, Youth, and Leisure Riding, hvor der også sker valg af medlemmer til komiteerne.
For alle ændringer i vedtægter og Rules and Regulations gælder, at forslag skal fremsættes til en foreløbig behandling på generalforsamlingen og komitemøderne.
Vedtages de foreløbige forslag, skal de herefter gennemgås og behandles i medlemslandene i løbet af året frem til næste års generalforsamling, hvor de vil kunne endeligt vedtages, og så er gældende fra 1 april det år.
Herved sikres, at medlemslandenes bestyrelser har tid til og mulighed for at behandle forslagene, inden den endelige vedtagelse.
Med andre ord tager det min. to behandlinger med et års mellemrum for at lave ændringer.
Valg til FEIF´s bestyrelse og komiteerne sker på generalforsamlingen.
Kutyme og praksis er, at de valgte vælges direkte og personligt og ikke som repræsentant for et medlemsland.
Som grundlag for hele regelprocessen sker der løbende drøftelser og der afholdes bestyrelsesmøder og sædvanligvis også et fællesmøde mellem bestyrelse og komiteerne i efteråret som forberedelse til FEIF-konferencen.
Du er altid velkommen til at sende os en mail eller kontakte os på telefon.
Dansk Islandshesteforening
Bedervej 101,
8320 Mårslet
CVR NR: 80060858
Tlf. 87 47 50 75
Email: sekretariat@islandshest.dk
Åbningstider:
Mandag – Torsdag åbent for
personligt fremmøde
Kl. 9.00-13.00
Fredag kun åbent for
henvendelser pr. telefon og -mail
kl. 9.00 – 12.00
Tak til vores hovedSponsor
Copyright © 2024 Dansk Islandshesteforening
Webdesign: Sandahls.net – Programmering: Dudek Ltd.