Friluftsrådet

Friluftsrådet

Friluftsrådet er paraplyorganisation for friluftslivet og varetager det samlede friluftslivs interesser for 85 medlemsorganisationer.

Generalforsamlingen med repræsentanter fra alle medlemsorganisationer er Friluftsrådets øverste myndighed, og de vælger også bestyrelsen.

Friluftsrådet er organiseret i 23 lokale friluftsråd med hver deres bestyrelse.

Her kan du som rytter være med til at arbejde på at forbedre rammerne for ridesporten lokalt, enten som kommunerepræsentant i en lokalrådsbestyrelse eller som kommunerepræsentant for Dansk Islandshesteforening i din kommune.

Du skal være medlem af Dansk Islandshesteforening eller en lokalforening under Dansk Islandshesteforening for at blive kommunerepræsentant i en lokalrådsbestyrelse.

Temagrupper i kredsene

I de enkelte kredse kan der desuden nedsættes temagrupper efter behov og interesse.

Læs mere her Få indflydelse på Friluftsrådets lokale arbejde | Friluftsrådet (friluftsraadet.dk)

Friluftsrådets kredse indkalder hvert år kredsmedlemmerne til årsmøde/generalforsamling.

DI´s Naturkomité indbyder hvert år kredsrepræsentanterne til et temamøde, ofte sammen med kredsrepræsentanter fra DRF, hvor naturridningen er på dagsordenen.

Er du interesseret i at være med i det lokale arbejde for flere ridespor i naturen, følge med i de lokale myndigheders stiplaner, eller har du selv nogle ønsker om nye ridespor?

Så kan du henvende dig til din kredsrepræsentant eller til Naturkomitéen.

Find din lokale kredsrepræsentant her.

Dokumenter og filer

Download fil
pdf463KB

Ridepolitisk redegørelse, Friluftsrådets bestyrelse 2012

Læs mere om komitéerne