Ridepolitik – historisk resumé

1241 Jyske Lov: Ridning er tilladt på alle veje og stier i landskabet. I praksis har vi på dette tidspunkt en allemandsret i Danmark. Men man har ikke måttet jage, fælde træer og i øvrigt udnytte anden mands jord. Dog har man måttet plukke bær og sanke grene mv.

1660 Enevælden: Kongerne byggede lukkede veje og vildtbaner forbeholdt dem selv. Ellers var det stadig tilladt at ride på alle veje og stier – kongeveje, hærveje, adelveje, alfarveje, byveje, kirkeveje, mølleveje, osv.

1872 Mark og vejfredsloven: En konservativ godsejerregering får gennemført loven for at beskytte den private ejendomsret. I §17 forbydes det at færdes på anden mands jorder. Man privatiserede den almene færdsel ved at give ejerne lov til at spærre mindre veje på vedkommendes ejendom for trafik.  I praksis fik det ingen betydning for ridning i landskabet, idet loven ikke gjaldt for trafik i skov, hede, mose, klit og eng. I øvrigt var der plads på vejene og kun få mennesker red en tur for deres fornøjelses skyld.

1937 Naturbeskyttelsesloven sikrer befolkningen ret til at færdes på strande og i alle offentlige skove.

1953 Venstreregeringen Erik Eriksen strammer Mark og vejfredsloven op, så den også kommer til at gælde i skove, heder og moser.

1969 Naturbeskyttelsesloven sikrer adgang for folk til fods til private skove og udyrket land.

Start 1990’erne DI nedsætter et naturudvalg, der bl.a. udgiver en folder om ridning i naturen og formulerer en politisk målsætning om, at rytterne mht. til adgang til private skove skal sidestilles med cyklister og folk med hund i snor.

1992 Naturbeskyttelsesloven sikrer, at cyklister og gående med hunde i snor får adgang til private skove. Ridning forbliver imidlertid kun tilladt med ejerens tilladelse. Samtidig opsættes offentligt betalte informationsskilte, hvor der efterhånden udvikles et koncept, hvor ridning pr. automatik forbydes, uden at der gives informationer om muligheden for at komme i dialog med ejeren og evt. indgå en aftale om adgang. Samtidig mister rytterne den sidste rest af dansk allemandsret fra de gamle landskabslove, da det forbydes at ride på strandene.

2001 Adgangsudvalget under miljøminister Svend Auken er positivt overfor at forbedre rytternes adgang til de private skove. Imidlertid går den socialdemokratiske regering af inden lovgivningen bliver afsluttet. Den nye venstreregering under Anders Fogh Rasmussen mener ikke, at der er behov for ændringer, men at man skal fortsætte med frivillige aftaler.

2004 Revision af naturbeskyttelsesloven: Rytterne genvinder retten til at ride på strandene i perioden 1.september til 31. maj. Samtidig bliver det slået fast at det er lovligt at ride på veje i det åbne land, såfremt der ikke er skiltet lovligt mod ridning.

2018 Ridespor-Danmark etableres som et fælles projekt mellem DRF og DI. Med økonomisk støtte fra DIF ansættes en lønnet konsulent. Formålet er at skabe bedre muligheder for at færdes til hest i naturen, bl.a. ved at etablere en hjemmeside med lovlige ridespor i Danmark.

2021 Lov om Naturnationalparker. Med henblik på at styrke biodiversiteten vedtages en lov om indhegnede naturnationalparker i udvalgte statsskove. Selv om det stadig er tilladt at færdes til hest, betyder det i praksis forringede muligheder for ridning. Mange ryttere er bekymrede for at møde vilde heste, køer, elge og bison i indhegnede områder.

2022 DI og DRF har deltaget i to udvalg under Friluftsrådets bestyrelse om adgang og arealer, natur og miljø.
DI og DRF var af Miljøministeriet inviteret til workshop omkring lovgennemgang vedrørende adgang til naturen, som desværre blev aflyst i sidste øjeblik.