NYHEDER

23/9-2024Forfatter: Kristina Christensen

Udvalg vedr. Hestevelfærd

Bestyrelsen har besluttet at nedsætte et udvalg til fremme af hestevelfærd. Udvalget skal sikre, at hestevelfærdstiltag er på dagsordenen i alle komiteer i DI, at det løbende vurderes, om der er behov for nye tiltag, og at der følges op på hestevelfærdstiltag, som besluttes i respektive komiteer eller i bestyrelsen.

Formålet er at understøtte udbredelse af bedre hestevelfærd for den islandske hest i alle faser af den islandske hests liv og i alle typer af aktiviteter med den islandske hest, herunder opvækst, tilridning, anvendelse til ridning og i sport og avl og alderdom.

Med afsæt i den stadigt voksende viden om hestens adfærd og behov skal udvalget medvirke til at udbrede kendskabet til ny viden om heste og opfostre en kultur, hvor hestens behov og en forståelse af hesten som et følende væsen er i centrum.

Dansk Islandshesteforening ønsker, at vi skal vedblive at holde heste, ride på vores heste og anvende dem til de alsidige aktiviteter, som vi gør i dag, men på en måde, som respekterer hestens behov og adfærd. Udvalget skal sikre, at hestevelfærdstiltag er på dagsordenen i alle komiteer i DI, at det løbende vurderes, om der er behov for nye tiltag, og at der følges op på hestevelfærdstiltag, som besluttes i respektive komiteer eller i bestyrelsen.

Udvalget består således af et medlem fra hver komite – avl, sport, natur, og klub/bredde. Derudover består udvalget af DIs uddannelsesansvarlige, DIs sekretariatschef, en repræsentant for sports-/GK dommerne og en repræsentant for avlsdommerne. Til at styrke det faglige bidrag til fremme af hestevelfærd kan udvalget invitere personer til at være medlem af udvalget i perioder på 2 år. Udvalgets formand er formanden for DI. 

Udvalget beslutter hvert år i september, tiltag, som man ønsker at gennemføre i løbet af det kommende år, som har budgetmæssige konsekvenser, således at tiltag kan indgå i bestyrelsens forslag til budget for det kommende år til beslutning på den årlige generalforsamling.

Beslutning om aktiviteter, som kræver ændringer i FEIF Rules and Regulations besluttes ligeledes i september til fremlæggelse i relevante FEIF komite i oktober og igen på FEIF-konferencen i februar det følgende år. 

Udvalget mødes minimum 3 gange om året:  September – januar – marts. Referat fra udvalgets møde offentliggøres og fremsendes til bestyrelsens efterfølgende møde.  

Deltagere:
Formand: Sus Ulbæk
Medlemmer:                                
Avl: Jeanne Bredesen                                            
Sport: Dorte N. Andersen Sportsdommer: Tenna Lund
Natur: NN    
Klub og bredde: Eva Maria Grout  
DI sekretariat: Kristiane Klindt
DI Uddannelse: Anne Soelberg 
Eksterne: Anne Sofie Nielsen FEIF Uddannelseskomite

Husk!
Generalforsamling Dalum Landbrugsskole
søndag d. 24. november 2024

Kom og vær med til at skabe din forening
og dyrk fællesskabet omkring vores hest

Gør livet til en fest for din islandske Hest!

Dansk Islandshesteforening udruller klubkursus i Hestevelfærd.

Hver klub tilbydes ét gratis kursus med
en DI-instruktør.

Lyder det interessant – læs mere her

Læs mere om komitéerne