NYHEDER

21/3-2024Forfatter: Kristina Christensen

Disse DI Talks kan du opleve ved Icehorse Festival 2024

 

Inden længe gennemføres Icehorse Festival 2024 med verdens største indendørs WRL-stævne for islandske heste. Det er d. 4. – 7. april 2024, at MCH Messecenter Herning danner rammen om verdens største indendørs islandshestekonkurrence.

Samtidig byder Dansk Islandshesteforening indenfor til en foredragsrække tilrettelagt for en bred tilhørerskare indenfor spektret at holde, ride og omgås islandske heste.

DI Talks er en faglig samling af workshops, præsentationer og foredrag, hvor fællesnævneren er den islandske hest. Der vil være stor bredde og faglig viden at hente på dagen.

Programmet ser sådan ud:

Fredag d. 5. april 2024

Rideangst kan ramme alle, og man behøver ikke nødvendigvis at have oplevet noget voldsomt, før man oplever rideangst! Alligevel opleves det som enormt skamfuldt at være bange for det, som man normalt nyder allermest!
Stine Lægaard er autoriseret psykolog og har egen praksis i Østjylland. Hun er også hestepige og har redet hele sit liv og har tidligere arbejdet med heste. Se: www.psykologstine.dk

Her præsenterer vi Ellen Hvidt med foredraget:” Lyt til din hest og bliv klogere både på hesten og dig selv”.
Ellen forklarer:
“Når vi er sammen med heste, har vi nogle fantastiske hjælpere til at fortælle os, om vi er tydelige i vores kropssprog og intension og viser, hvad det er, vi ønsker af dem. Da kropssprog og tydelighed også betyder meget, når vi kommunikerer os mennesker imellem, så kan vi også lære meget af hestene, når det gælder vores kommunikation til andre mennesker.
Heste har som os forskellig personlighed, og du vil høre om, hvordan du tilpasser dit kropssprog og din adfærd til forskellige typer heste. Jeg vil tage udgangspunkt i adfærdsprofiler og personlighedsteori, som bruges i menneskeregi. Mange af de adfærdstræk, som de beskriver, kan vi også se, findes hos hestene. De er sociale pattedyr ligesom os, så vi har rigtig meget tilfælles – også når det handler om personlighed.
De er samtidig sansende flugtdyr og er ikke reflekterede på samme måde som os, hvilket giver os mulighed for at få en meget direkte feedback, når vi lytter til det, de fortæller os.
Det er os, der har ansvar vores hestes velfærd, så det er også vores ansvar, at vi kommunikerer, så hestene kan forstå os, føler sig trygge og tilpas ud fra den personlighed, de har.
Når heste og mennesker handler anderledes end det, vi ønsker, så er der en stor sandsynlighed for, at vi har ”sagt” noget andet, end vi tror.
Er vi nysgerrige og åbne for det vores heste fortæller os, så kan vi blive bedre til at forstå dem, og samtidig får vi en gave, som vi også kan bruge i vores menneskeverden”
Hestes flokinstinkt er et af de allermest grundlæggende for deres ageren. Social trivsel øger hestes sundhed og ved at forstå hestes naturlige flokstrukturer og adfærdsmæssige behov kan vi medvirke til at øge vores tamhestes trivsel.
Helle har fulgt etolog Lucy Rees i Spanien og arbejder aktuelt som forskningsassistent med at observere fritlevende hestes adfærd og trivsel. Denne DI-talk giver dig gode redskaber til at forstå din hest og hesteflok uanset om du har 1-2 heste eller 30+, og du får håndgribelige værktøjer med hjem, som kan bruges i dagligdagen. Læs mere på www.flokadfaerd.dk

Lørdag d. 6. april 2024

Karin Wyrtz, Hesteosteopat og -fysioterapeut holder oplægget “Samling og bæring set med hestekroppens øjne”.
Når en hest begynder at blive brugt som ridehest, vil den møde udfordringer, som ikke er naturlige for dens krop. Vi ønsker, den skal bære rytteren, løfte ryggen og sætte sig bagtil.
Når man som rytter forstår, hvordan hestekroppen fungerer, og hvordan muskler, led og nervesystem spiller ind, når man som rytter beder sin hest om samling og bæring, så bliver det mere ligetil at tilrettelægge sin træning, så det daglige arbejde bliver lettere for både hest og rytter. Karin er uddannet fysioterapeut både til mennesker og heste og i 2021 blev hun færdig med uddannelsen til hesteosteopat fra Vluggen instuttet i Tyskland. Se: www.islaender-osteopaten.dk
Anne Soelberg er professionelt uddannet træner og instruktør fra Hólar University College i 2003. Hun holder oplæg om emnet hestevelfærd, der optager mange og med god grund: Har vi valgt at have hest, har vi også ansvaret for, at den har det absolut bedst muligt i alle situationer. Om det er på folden, i håndteringen, træningen eller til stævner.
Med udgangspunkt i femdomænemodellen kommer vi omkring de vigtigste emner relateret til hestes trivsel.
Kom og hør, hvad vi ved fra forskningen og få hjælp til at omsætte den forskningsbaserede viden til letforståelige tips, der kan forbedre livet for dine firbenede venner.
Vi danner relationer med de dyr, vi omgiver os med – både gode og dårlige relationer. Karen Thodberg, Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – Sektionen for Adfærd, Stress og Dyrevelfærd holder et oplæg, der vil handle om forskellige typer af relationer, hvordan vi kan få den bedst mulige relation til vores dyr, og hvordan kontakt til dyr påvirker os. Dyr anvendes også med et terapeutisk sigte, og Karen vil fortælle om egen og andres forskning på området.
Lidt om Karen: Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.
Uddannet adfærdsbiolog fra Aarhus Universitet, Ph.D. fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (Nu København Universitet). Forsker og underviser i husdyrs adfærd, primært i dyr-menneske-relationer, hvordan dyr påvirker os mennesker, terapeutisk anvendelse af dyr, men også dyretransport mm.

Se hele programmet for Icehorse Festival 2024 HER

DI TALKS er en række gratis foredrag om aktuelle faglige emner. De er for alle med billet til Icehorse Festival 2024 eller er medlem af DI.

Husk!
Generalforsamling Dalum Landbrugsskole
søndag d. 24. november 2024

Kom og vær med til at skabe din forening
og dyrk fællesskabet omkring vores hest

Gør livet til en fest for din islandske Hest!

Dansk Islandshesteforening udruller klubkursus i Hestevelfærd.

Hver klub tilbydes ét gratis kursus med
en DI-instruktør.

Lyder det interessant – læs mere her

Læs mere om komitéerne