NYHEDER
5/7-2024Forfatter: Kristina Christensen
Priserne er en anerkendelse af de ryttere, der har udmærket sig med enten deres flotte præstationer, dedikation og engagement i ridesporten, hårdt arbejde, imponerende udvikling, sportsmanship eller horsemanship i denne stævnesæson.
Nomineringerne til seniorpriserne er indstillet af Sportskomiteen, mens nomineringerne til ungdomspriserne er foretaget på baggrund af dels indstillinger fra de unge rytteres trænere og dels vores ungdomsafdeling i Eliteudvalget.
De nominerede kategorier er:
Årets rytter: Med udgangspunkt i udvælgelsen af nominerede lægges der vægt på, at prismodtagerne er gode rollemodeller, som udviser sportsmanship, udvikling af både hest og rytter samt fokus på idrættens fairplay og hestes velfærd.
Årets unge seniorrytter: Er en rytter ,der er blevet senior indenfor de seneste 3-5 år, og som har vist ekstraordinært potentiale og talent i ridesporten, har gjort betydelige fremskridt og udvikling i løbet af året, har vist stor dedikation og engagement i træning og konkurrencer samt demonstrerer god sportsånd og respektfuld opførsel.
Årets ungdomsrytter: Er en ungrytter eller juniorrytter, der har vist ekstraordinære konkurrenceresultater i løbet af sæsonen, demonstreret tekniske færdigheder og sportsånd og vist engagement i træning og udvikling.
Årets konkurrencepræstation: Enestående præstation ved en specifik konkurrence og/eller opnået en høj placering ved et stævne i Danmark eller udlandet samt demonstreret overlegen teknisk og taktisk evne.
Årets unge talent: Er en ung-/juniorrytter, der har udvist en bemærkelsesværdig udvikling og fremgang i ridefærdigheder. Har potentiale til at nå topeliteniveau og har en positiv indstilling og dedikation til sporten.
Årets debutant: Er en ung-/juniorrytter, der udviser en imponerende præstation i sin første sæson i elitegruppen.
Årets ”elite-bobler”: Denne pris gives til en ung-/juniorrytter, som endnu ikke er i elitegruppen, men som har potentialet og er på vej til at nå dette niveau.
Derudover er der yderligere to kategorier, der ikke er til afstemning blandt DI’s medlemmer. Vinderen i nedenstående to kategorier vælges af ungdomsafdelingen i Eliteudvalget.
Bedste holdspiller: Er en ung-/juniorrytter, der har udvist fremragende samarbejde og støtte til holdkammerater i ungdomselitegruppen.
Årets træningsindsats: Er en ung-/juniorrytter, der udviser vedvarende hårdt arbejde og dedikation til træning samt viser en positiv udvikling og forbedring i ridefærdigheder.
Stemningen lukker fredag den 12. juli 2024. Vær med til at fejre vores ryttere og deres ekstraordinære indsats!
Vi glæder os til at dele resultatet af afstemningen med jer og hylde vores ryttere til rytterfesten til DM. Tak for din støtte!
Årets seniorrytter:
Årets unge seniorrytter:
Årets ungdomsrytter:
Årets konkurrencepræstation
Årets unge talent
Årets debutant
Årets ”elite-bobler”
Bedste holdspiller
Årets træningsindsats
/Sportskomiteen og Eliteudvalget
Nu får du som instruktør påny chancen for at blive introduceret til DI´s undervisningsmateriale, så du kan tilbyde lokalklubber, dine privatelever eller det lokale turridningssted et kvalificeret undervisningsforløb med både teori og praksis.
Tilmelding her
Kurset henvender sig til alle med interesse for avl af den islandske hest.
Tilmeldingen åbner snart – hold øje med Sporti.dk