Sådan læser du FEIFs regelsæt

Sådan læser du FEIFs regelsæt

I FEIFs regelsæt får du svar på nærmest alt.

Historien om, hvordan FEIFs regler er opstået, kan du læse om på TÖLT her

De forskellige FEIF regelsæt for avl, sport, uddannelse, ungdomsarbejde og fritidsridning kaldes:

Breeding Rules, som er avlsreglerne, der fokuserer på alle forhold vedrørende avl, herunder fastlæggelse af avlsmål og bedømmelse af heste ved kåringer.

Sport Rules, som er sportsreglerne, der fokuserer på alle de sportskonkurrencer, der involverer den islandske hest herunder beskrivelser af konkurenceklasser og bedømmelseskriterier.

Education Rules, der skal bidrage til at fremme et højt niveau af horsemanship for alle islandsheste-ryttere, for de, der håndterer islandske heste samt for dommere. I FEIFs Træner- og instruktørmatrix sættes de fælles standarder for instruktører og trænere på tværs af alle FEIFs medlemslande.

Youth Work Rules, der beskriver at ungdomsarbejdet er centralt i arbejdet i FEIF, og hvordan det foregår gennem ungdomsudvalget, som står for en række internationale arrangementer, der afholdes nationalt på vegne af FEIF.

Leisure Riding Rules, der beskriver hvordan FEIF arbejder for hestevelfærd og ryttersikkerhed, hvordan FEIF støtter landenes nationale arbejde med at bevare adgangen til at ride i naturen ved at dele erfaringer og ideer med arrangementer for fritidsryttere. I denne sammenhæng interagerer Leisure Riding med andre organisationer inden for hestesektoren.

De aktuelle og gældende versioner af regelsættene er altid offentliggjort på www.feif.org.

Reglerne er gældende fra den 1. april til den 31. marts i et givet år.

Alle regler og forskrifter gælder i alle medlemslande af FEIF.

Samtlige regelsæt kan hentes ned fra FEIFs hjemmeside. Læg mærke til de to farvekoder, der vises på forsiden af dokumentet, der åbner sig:

Alle regelsættene indledes med ”General Rules” markeret med gråt til højre, når du scroller gennem dokumentet.

Ofte skal du scrolle temmelig langt ned i dokumentet for at komme til reglerne for fx enten avl eller sport. Scroll ned, til du ser den anden farve end grå – yderst til højre i dokumentet. Så er du landet det rigtige sted.

Læs mere om komitéerne