Rytterlicens

Rytterlicens

For at starte stævner skal man have en gyldig rytterlicens, som gælder til de klasser, man skal starte.

Rytterlicens gælder for et kalenderår ad gangen, pånær engangs- og klublicens, som kun gælder til et specifikt arrangement.

Der skal løses licens til den højeste stævne-type, som rytteren skal ride. Så gælder licensen også for de lavere. 

Køber man f.eks en BC-licens, må man ride klasser med B, C og D-status. Ønsker man en større licens senere på året, kan man opgradere sin allerede indkøbte licens. Læs mere længere nede på siden.

Rytterlicens betalingen går til forskellige udgifter i forbindelse med stævner – læs mere her.

Under Stævnestruktur kan der læses nærmere omkring Sport A, B, C, D.

Den købte licens gælder alle tre konkurrenceformer (sport, gædingakeppni, alrid). Køber man f.eks. en D-licens kan man deltage i Sport D og klubstævner i Alrid og Gæðingakeppni.

DI-medlem betyder, at man er hovedmedlem eller familiemedlem i Dansk Islandshesteforening.

D-licens

  • DI-medlemmer: 50 kr.
  • Lokalklub-medlemmer: 295 kr.

Gælder til :

  • sportsklasser som udbydes med D-status/Sport D
  • klubstævner i Gædingakeppni (uden DRL-status)
  • klubstævner i Alrid

BC-licens

  • DI-medlemmer: 295 kr.
  • Lokalklub-medlemmer : 595 kr.

Gælder til:

  • klasser som udbydes med B & C-status/Sport B & C (samt Sport D)
  • Gædingakeppnistævner med DRL-status (samt klubstævner uden DRL-status)

A-licens

  • DI-medlemmer: 370 kr.

Gælder til:

  • klasser som udbydes med A-status/Sport A (samt Sport B, C & D).
  • DM i Gædingakeppni (samt DRL-stævner og klubstævner uden DRL-status).
  • DM i Alrid (dvs. AL1) (samt klubstævner).

Køb rytterlicens

Engangslicens

Stiller du kun op til et enkelt stævne i løbet af året, kan du med fordel købe en licens til et enkelt stævne.

Det er kun medlemmer af en DI lokalklub der kan købe enkeltstævnelicens.

Personer med personligt DI medlemskab kan med fordel købe helårs rytterlicens til D-stævner for kr. 50 (+ SPORTI gebyr).

  • Lokalklub-medlemmer: 160 kr.

Gælder kun til:

  • klasser som udbydes med D-status/Sport D
  • klubstævner i Gædingakeppni (uden DRL-status)
  • klubstævner i Alrid

Køb engangslicens

Klublicens

En klub, der er medlem af DI, kan købe en klublicens, som kan bruges til et D-stævne. Ved at købe en klublicens til et D-stævne, har klubben købt licens på rytternes vegne, og kan lade ryttere uden rytterlicens starte til stævnet. Klublicens koster 1500 kr. for de første 40 ryttere. For ryttere udover de 40 kan der tilkøbes licens á kr 250,- for fem ryttere.

Køb klublicens

Opgradering af rytterlicens

Hvis man senere i stævnesæsonen finder ud af, at man har brug for en større licens, er det muligt at opgradere sin licens ved at betale differencen op til den ønskede licens. Det er dog ikke muligt at opgradere en engangslicens.

Opgradring af rytterlicens

Refusion af købt rytterlicens

Der er ingen fortrydelsesret på køb af rytterlicens (jf. Sportis købsbetingelser).

Har man købt en engangslicens til et stævne, som bliver aflyst, refunderes licensen ved henvendelse til DIs sekretariat. Sørg for at have dokumentation for købet, samt for aflysning af arrangementet.

Se din rytterlicens

Læs mere om komitéerne