FEIF level 3 instruktør

FEIF level 3 instruktør

Det er Dansk Islandshesteforenings målsætning at uddanne rideinstruktører, der kan fungere i lokalklubberne og på nationalt niveau.

De uddannede instruktører skal være i besiddelse af gode faglige kompetencer indenfor grundridning, gangartstræning, hestehold og horsemanship.

Uddannelsens formål

At gøre deltagerne i stand til at kunne undervise på alle niveauer, inklusive eliten. Efter bestået eksamen kan Level 3-instruktørerne desuden virke som lærere i uddannelsessystemet.

Forkundskaber

Level 1-instruktøreksamen, bestået Unghestetrænereksamen og et gennemført sportsdommer-aspirantkursus.
Der undervises i grundridning, gangartslære og ekvipageanalyse.

Varighed

FEIF Level 2 og Level 3-kurser afholdes i et fælles nordisk samarbejde.

Uddannelsen varer en uge, egne heste medbringes.

Bedømmelse

Kurset afsluttes med en eksamen, som indeholder seks delprøver:

  • Freestyle: et selvkomponeret rideprogram, der viser hvorledes dressurøvelser anvendes hensigtsmæssigt i forbindelse med træning af gangartshesten
  • Demonstration: gennemgang af et givent rideteoretisk emne fra hesteryg
  • 4-gangsprogram svarende til 4.1.
  • 5-gangsprogram svarende til A-flokk-program
  • Eneundervisning. Der undervises i et givent emne
  • Gruppeundervisning. Der undervises en gruppe i et givent emne

Alle seks prøver skal bestås for at man kan kalde sig instruktør. Hvis man dumper et fag, kan man gå til reeksamen tre gange. Herefter nulstilles man og må tage kurset igen for at opnå ret til at gå til eksamen. 

Desuden nulstilles man også, hvis der går mere end 3 år fra sidste kursusdel, uden at man har bestået hele eksamen.

Læs mere om komitéerne