Ryttermærker

Ryttermærker

Hvad er DI´s ryttermærker?

Ryttermærker under Dansk Islandshesteforening består af, indtil videre, to mærker som tages i numerisk rækkefølge.

De to mærker giver tilsammen rytteren et solidt fundament og en forståelse for hestehold, håndtering og ridning af den islandske hest.

Alle ryttere, uanset hestens niveau og kapacitet, kan derfor gennemføre ryttermærkerne.

Teori og prøve via e-læring

Ryttermærkerne består delvist af teoretisk undervisning samt en teoretisk prøve gennem Dansk Idrætsforbunds e-læringsplatform.

Dertil kommer den praktiske undervisning, hvor de teoretiske emner bliver gennemgået i praksis.

Den praktiske undervisning varetages udelukkende af uddannede FEIF Level 1, 2 eller 3 -instruktører.

Den anden del af ryttermærkeprøven består af en praktisk prøve. Her skal rytteren vise de færdigheder, som er gennemgået delvist gennem det teoretiske materiale i e-læringen og delvist gennem den praktiske undervisning hos ryttermærkeinstruktøren.

Ryttermærke 2 bygger oven på Ryttermærke 1, og det er derfor vigtigt, at rytteren har bestået både den teoretiske og praktiske del af Ryttermærke 1, før Ryttermærke 2 påbegyndes.

Praktisk undervisning

Udformningen af den praktiske undervisning og den praktiske prøve varierer. Der er mulighed for vidt forskellige løsninger alt efter om rytterne er meget unge begyndere, garvede hesteejere, efterskoleelever eller noget helt fjerde. Undervisningen kan foregå i alle mulige sammenhænge, hvor der er et islandshestefællesskab.

Pris

Prisen for at tage et ryttermærke kan variere alt efter, hvordan den praktiske undervisning tilrettelægges.

Det teoretiske materiale er gratis tilgængeligt for DI-medlemmer.

Det koster 100kr. at få adgang til det teoretiske materiale for ikke-medlemmer.

Ikke-medlemmer skal overføre kr. 100kr. til DI´s mobilpay nr. 94325 med teksten “Ryttermærker” og anføre sit navn. Dette skal være gjort, inden de kan få adgang til det teoretiske materiale.

Tilmelding og registrering

Tilmelding til ryttermærkeundervisning kan ske gennem en lokalklub eller direkte til en ryttermærkeinstruktør (se liste med ryttermærkeinstruktører nedenfor).

Dokumenter og filer